Illustration: Circular Learning Lab

Vi sætter fokus på gode samarbejder og vi formidler viden om klimaløsninger og cirkulær økonomi til alle - enkelt praksisnært og vidensbaseret.
Vi laver cirkulære oplevelser for

Tillidsbaserede samarbejder er altid vigtigst – derfor arbejder vi med stor transparens og langsigtede fokus.

Vi laver formålsdrevne samarbejder med fokus på kommunikation og formidling – og sammen med visionære mennesker og deres virksomheder ønsker vi at udvikle  grønne cirkulære læringslaboratorier.

Vi håber på at kunne samle opbakning lokalt til at skabe flere muligheder og mere målrettet læring med fokus på cirkulær økonomi. Særlig til unge. De får brug for nye måder at tænke og samarbejde på. Vi vil gerne styrke mulighederne for flere lokale loops og gerne i nye projekter sammen ligesindede. FN´s verdensmål er den røde tråd i vores arbejde og vi kobler vores arbejde til fremme og opfylde vores udvalgte målsætninger.

Tina Sundstrup

Rolle: Ejer af Circular Learning Lab

#cirkulær økonomi #formidling #designtænkning og processer #praksis baseret læring #design og produktion #adfærd -og service design 

Jeg er en meget nysgerrig projekt -og koncepttænkende og brugerorienteret designer. Jeg står på to ben indenfor design, da jeg både er uddannet tekstil og grafisk designer. Jeg er optaget af læring -og oplevelsesdesign kombineret med min uforholdsmæssigt store viden om cirkulær økonomi. Den særinterresse har fulgt mig siden jeg var helt ung. Mine 20 års erfaring med forretningsudvikling fra både større organisationer og mindre virksomheder kommer os til gode hver dag. Jeg har en fortid i tech –og reklamebranchen, hvor eksperimenter med service design, branding og co-creation altid har fyldt mest.

Med min designtilgang bidrager jeg med metoder som at tester og undersøger projektets muligheder af, frem for kun at observere. Min forkærlighed for formidling rækker langt ud over den visuelle og jeg følger derfor helst en opgave helt til dørs.

Jeg er ansvarlig for forretningsudvikling og ekstern kommunikation i vores projekter. Jeg bidrager oftest med koncept -og idéudvikling, procesplanlægning og facilitering/undervisning på workshops. Jeg bidrager med udvikling af teknologiprodukter, samt design -og tilrettelægning af uddannelsesmateriale i vores projekter- både tekst, design og informationsgrafik. Jeg omsætter designtænkning til praktisk grøn handling og så skriver jeg alle cirkulære design udfordringer. Jeg bruger min erfaring med adfærd -og servicedesign til få mere grøn omstilling. Adfærd er en stor del af den grønne omstilling og når mennesker ændre holdninger bliver det til handlinger og samlede handlinger kan skabe meget mere grøn omstilling.

Uddannelse og erfaring:

  • BA i grafisk design/visuel kommunikation/brugercentreret design + BA i tekstildesign
  • Praktisk erfaring med inddragende designprocesser- især med visuelt og infografisk indhold
  • Praktisk erfaring med designledelse adfærdsdesign og nudging i større organisationer og vidensinstitutioner og implementering af service design
  • Praktisk erfaring og indsigt i bæredygtige materialevalg, produkter, leverandører og partnerskaber

Speciale:

Mit virke som grafisk designer har givet mig et skarpt øje for helhed men også detaljer inden for en bred vifte af designdiscipliner og formidlingsopgaver. Jeg plejer at kalde mig selv for en visuel kommunikatør og infografisk nørd. Jeg har fokus på procesfacilitering og designledelse, adfærds- og servicedesign (empiriske og humanistiske kvalitative metoder), udvikling af læringsforløb, branding og visuelle kommunikationsdesign on/offline – helst bygget op omkring værdifortællinger og formålsdrevet tænkning der inspirerer til handling.

Fokus:

Vidensbaseret kommunikation og så er jeg praktisk maker som gerne vil se en mere bæredygtig verden: Jeg er kommet frem til, at jeg gør størst nytte ved at formidle viden fra cirkulær økonomi til flest muligt for at skabe mere bæredygtig dannelse og praksisnær cirkulær produkt omstilling.

Nu stiller jeg skarpt på at klæde unge bedre på, til at løse den opgave vi allesammen står overfor. Jo hurtigere og jo bedre de klædes på – jo hurtigere får vi en grøn omstilling. Jo bedre virksomhederne bliver klædt på til at lytte og samarbejde med de unge – jo hurtigere kan vi alle bidrage til bedre brug af ressourcerne.

Jeg tager altid fat i tænkningen bag handlingen. Kritisk tænkning er et af mine fortrukne redskaber. Det er nok en gammel vane fra, da jeg som helt ung kastede min kærlighed på filosofi – især om eksistentialisme og stoicisme – og min bogsamling er næsten lige så stor som min Pinterest profil … men kun næsten.

Mit strategiske mål – er og bliver cirkulært design, igennem brobygning mellem brancher og menneskerne i dem for at opnår mere og hurtigere grøn omstilling.

At arbejde hver dag er en glæde – for i Circular Learning Lab arbejder alle med passion.

Vi vil arbejde for den grønne omstilling og skabe handlingsorienteret læring til alle de, der ligesom os ønsker mere af viden om bæredygtige løsninger omsat til handling i samfundet.

Cirkulær i tænkning, design og økonomi

Circular Learning Lab støtter op om tankerne bag den cirkulær økonomi. Det betyder, at materialer og produkter skal være i cirkulation så længe som muligt, via genbrug og genanvendelse. Den cirkulære økonomi er et opgør med den linære økonomi hvor produkter hurtigt ender op som affald.

Lad os fokusere på at produkter skal designes til adskillelse og de rene fraktioner skal ses som ressourcer der kan genanvendes igen og igen.  Lad os være med til at fremme viden om materialerne og anerkendelsen af at materialer og dermed også “affald” har en værdi.

Affald skal ses som ressourcer. Dette vil sikre en bedre brug af de naturressourcer, som vi har til rådighed nu og i fremtiden.